tirsdag den 27. september 2011

Egeskov Slot - mums!








Egeskov plantesalg


Vi var på Egeskov i weekenden - yes, vi nåede det lige inden de lukker for i år. Det er et af mine absolut yndlingssteder at tage hen med familien. Der er både køkkenhave, urtehave, formklippede haver, dyr i bur (og det har vi jo en særlig forkærlighed for her i familien) gammeldags legeplads, moderne legeplads, dukkeudstillinger, bil og flyudstilling og jeg kunne blive ved. Kort sagt - der er noget for hele familien. Som noget nyt i år har de åbnet op for deres væksthuse hvorfra der er salg af planter, og dette var jo også lige kræs - for moren.

onsdag den 21. september 2011

Efterårsbuketten - 2 uger


Okay, det er meget godt gået af disse blomster - buketten er 14 dage gammel, og jeg synes den holder. Hortensiaerne er blevet blå, græsserne er sprunget ud, sankthansurterne ligner sig selv og kun brombærerne og asters har måttet forlade stedet,



tirsdag den 20. september 2011

Små træer i krukker- ahorn, eg og løn


Små eventyrlige træer i smukke krukker. Jeg vil i dette efterår eksperimentere med træer i krukker, alle mulige slags træer, eg, hjortetaks, løn etc. Jeg har en idé om at det er en måde at få krogede, skæve, eventyrlige træer til gårdhaven. Dette billede er fra kerakmiker Ane Davidsens egen kolonihave.


søndag den 18. september 2011

Efeuen - den stille udbryder

Da vi overtog haven voksede der en kæmpestor gammel efeu på bagsiden af vores garage. Denne har jeg så forsøgt over flere omgange at sætte forskellige steder, og nu ser det ud til at lykkes, den har fået fat - endelig! Efeu'en op af træet havde jeg ikke set, indtil jeg flyttede den gamle træstup og under den viste sig denne lille plante - derfor de lyse blade i toppen.

Råsyltning

Så er det jo blevet syltetid af både hindbær og brombær, og det kan hurtigt blive en stressende omgang, især fordi børnene gerne vil være med og hvad gør man så lige? Derfor, inspireret af andre kloge kvinder, gjorde jeg det på børnenes præmisser, og det var bare super hyggeligt - og det er ikke løgn. Selv en af de små gæstebørn på 4 år kunne være med til vores første rå-syltning nogensinde. 







Opskrift:
1kg brombær/hindbær
400 g sukker
1 spsk atamon
røres godt rundt - så længe tålmodigheden rækker
og så i glas








lørdag den 17. september 2011

Grillkylling på bål

Kylling med citron og timian, uhm - så gider jeg godt lave mad! Jeg synes tit at det er en halvkedelig omgang at lave aftensmad, men når det gælder mad på bål, så gider jeg godt. Jeg fik et par hjælpere med - en bålmester og en grillmester, og det var lige før at de glemte at se Disneysjov, mæhn også kun lige før:)

Vi tog vores gamle bålrist og et par stubbe, som risten kunne lægge på, og så noget staniol henover kyllingnen, for at give lidt ekstra til varmen.

torsdag den 15. september 2011

Børnenes haveredskaber


Vi har fundet et godt sted til børnenes haveredskaber. De har aldrig rigtig haft en fast plads, så det er egentlig helt skønt at de har fået et fast sted.

onsdag den 14. september 2011

Popcorn på bål






Højsæsonen for at lave bål i vores familie er begyndt, og vi elsker det. Denne gang var det bare lidt popcorn. Vi laver dem med en særlig indkøbt popcornstang, hvor der ude i enden er to si'er, som bliver lukket helt sammen, når popcornene er hældt i. Så skal stangen bare holdes over ilden/gløderne og efter et stykke tid begynder cornene at poppe. Det er lige overraskende hver gang at se hvordan de popper.

....flere blomsterkummer


Jeg fandt også disse skønne kummer på Tage Andersen's landsted. Kæmpe verbenaer sat i whiskeytønder.Det som er med til at gøre dette så ulamindeligt flot, er selvfølgelig det at han gentager kompositionen, dvs. han sætter ikke bare en kummer men flere kummer, og samtidig med er der denne overdådighed af verbenaer.

Blomsterkummer fra Tage Andersens have


I sommers besøgte vi Tage Andersens have. Huset og haven ligger 20 min.s kørsel lidt vest for Jönkjöping, og hvis man alligevel er på vej til Pippiland i Småland, så er dette besøg bestemt værd at køre efter. Her så vi blandt andet de skønneste krukker, sået til med en kløver, som jeg ikke lige kender. Som regel er kløver en plante som sår sig selv steder man ikke altid lige ønsker, i græsplanen, i fliserne etc. Jeg synes at det er en super inspirerende idé til, hvad man ellers kan plante i sine krukker til.


tirsdag den 13. september 2011

Min egen have



 



Min egen have eller vores have anlagde vi for 4 år siden. Da vi overtog den, var der stort set ikke andet end indkørsel, gårsdplads og en tidligere køkkenhave, som på daværende tidspunkt blot bestod af fræset jord. Vores have skal være for alle, den skal være køn at kigge på, man skal kunne plukke alle de blomster man vil, spise alle de bær man vil og så skal der altid være plads til en vandkamp.






lørdag den 10. september 2011

Æblekage på bål

Så har vi eksperimenteret lidt videre med mad på bål, og denne gang skulle nogle af havens ananasæbler i spil. Vi ville lave en æblekage. Mums og yakyak, det blev lidt svedent - men børnene synes, at det bare smagte 'så lækkert'.  Måske en idé til weekenden.


1 kop revne æbler
1 kop havregryn
1 kop flydende margarine
1 kop sukker
1 kop mel
og lidt vanilie

og så ned i disse potter


fredag den 9. september 2011

Efterårsblomster

Årh - bare lidt pjat, men det er jo bare lidt hyggeligt at eksperimentere videre med både hortensiaen, brombærerne, asters og de andre. Der er dog en af planterne, som jeg ikke kender navnet på: en staude, hvor bladende har en mørk plet på midten af bladet - hvad hedder mon den?



         



onsdag den 7. september 2011

Efterårsbuket

Så har jeg været i haven og plukke dagens buket. Jeg tænker ikke den skal indenfor, men derimod stå og pynte i et lidt kedeligt hjørne i haven. På den måde holder buketten også længere.


I buketten er der både brombær, alm. og rød Sankthans urt, asters og forskellige græsser, men man kan jo bare tage det i haven som man selv kan li'.

En helt ny plante

Så fik jeg dette spørgsmål på min facebook: kender du denne plante?
Planten skal nok nær-studeres, førend man kan genkende et eller andet ved den:)



Billedet er lavet af Line Pawelczyk - se mere på http://www.linepawelczyk.com/

tirsdag den 6. september 2011

Bue og pil

Så blev pilen fældet, og der lå en masse dejlige friske grene, lige klar til at blive lavet om til bue og pil. Næste år har vi måske ikke lige en pil, som skal fældes, men så er jeg sikker på, at vi kan finde noget nede ved åen. Pil er nemlig rigtig sjov at arbejde i: for det første er det meget vådt og dermed let at bøje og for det andet, så er det sjovt for børnene at sidde og pille barken af - det kan der gå rigtig lang tid med.






fredag den 2. september 2011

Stiklingformering af Salvie


Jeg har en staudesalvie, som bare er så flot, og jeg har længe gerne ville have flere af den. Nu er det gjort, og det er rigtig hyggeligt at lave. Jeg har tidligere gjort det med succes, se billede 3 og 4. På de billeder kan man se, hvordan den gamle stilk dels har lavet et sideskud og dels er begyndt at skyde fra toppen igen.

torsdag den 1. september 2011

Jordbærbedene

I weekenden blev jordbærbedene plantet om, mig og børnene gjorde det sammen. Jeg ville bare nå det her i august måned . Det trængte også til en oprydning - se selv


Jeg hentede hestemøg ved den lokalerideskole, og der var masser af det, så nu har jeg til de kommende efterårsprojekter - det er skønt!


Børnene hjalp til med at grave gødningen ned i højbedene - sejt på flere måder, men de synes det er fedt når vi henter jordbær i vores egen have, så det hjalp på motivationen.


Til sidst blev det hele færdigt. Og de et-årge stiklinger står sammen i det ene højbed og de to årige står sammen i det andet højbed, så nu er det bare supertjekket. Håber at vi næste gang kan holde det lidt pænere:)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...